Udgivet af Bo Chen, tir d. 24. mar 2020, kl. 12:43

Et ord der bruges meget disse dage er »krise«. For de fleste af os leder det tænkerne hen på svære tider i vores liv og historie. Vi tænker på krisetid, krisecenter, krisemøde, finanskrise, klimakrise, kulturkrise, midtvejskrise, og mange flere afledninger. Men ordet krise har en bibelsk og teologisk baggrund som det kan være gavnligt at huske på, især i krisetider.

Krise kommer af det græske ord krisis (κρίσις), der betyder dom. Både domme der fældes af mennesker og Guds ultimative dom. Og dom er på mange måder et passende ord for hvad vi gennemlever i krisetider. For i krisen dømmer vi og bliver dømt på en anden måde end til hverdag.

Den første dom er den vi fælder om os selv. For i krisetider bliver vi selv sat på prøve. Vi bliver konfronteret med spørgsmål som: Hvem er jeg egentlig? Hvad formår jeg? Kan jeg klare lige så meget som jeg troede? Disse domme kan være skræmmende eller befriende. Vi kan overraske os selv både negativt og positivt.

Men det er vigtigt at huske på at denne dom fældes af os selv. Dermed er det en ugyldig dom. For uanset hvor store eller små tanker vi har om os selv, er det ikke den dom, der er den endegyldige. Den endegyldige dom er Guds alene, og den dom fældes ikke på baggrund af hvad og hvor meget vi formår, men af vores tillid til hans løfte og kærlighed.

Den anden dom er den vi fælder om hinanden. Og den kan være lige så giftig en dom som den første. For også denne dom er tosidet. I krisen viser vi os både fra vores bedste side og den værste. Vi viser omsorg og fællesskab med hinanden, men vi viser også mistillid og frygt. Børn der i går blev set som yndige og søde bliver i dag set som uhygiejniske og farlige. Venner der ellers hyldes som livsglade og bekymringsløse bliver nu dømt som tankeløse og uansvarlige.

Til denne dom havde Jesus nogle stærke ord at sige:

»Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje.« (Matthæusevangeliet 7,1-5)

Den tredje dom er den som bliver fældet fra oven. Den har mange navne og skikkelser. En er historiens dom. En anden samfundets dom. En tredje er Guds dom. I krisen kan vi føle et pres til at gøre noget. Vi tænker over vores handlinger og beslutninger ud fra hvilken dom de vil føre til i fremtiden.

Men vi glemmer ofte hvor lidt vi egentlig har kontrol over. Vi glemmer hvor meget der er overladt til tilfældigheder og magter udefra. Vi kan træffe velovervejede beslutninger, men resultatet kan vi kun håbe på. Vi kan tage alverdens forholdsregler, men ulykke kan stadig ramme. Hvis dommen over os alene fældes af de kommende generationer, kan vi ikke andet end leve i evig angst og skam. For vi ved at vi sandsynligvis kommer til kort. Vi ved at vi altid kunne have gjort mere.

Men til forskel fra historiens dom, er Guds dom en hel anden. Den er en dom der er uden for vores indflydelse. Og fordi den er uden for vores indflydelse, er den en befrielse frem for en begrænsning.

Vi skal leve vores liv ansvarligt. Vi skal respektere hinanden, hjælpe hinanden og elske hinanden. Vi skal kæmpe for retfærdighed. Vi skal passe på vores klode og vores samfund. Men vi dømmes ikke på vores evne til at opnå disse ting. For vi har tillid til at hvor vi fejler, vil Gud tage over. Vi har tillid til at han er med os alle dage, indtil verdens ende.

Kategorier Nyheder