Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Heise/von Bülow Duo

Dato
Søndag d. 18. september 2022, Kl. 15:00 til kl. 16:00
Sted
Søllerød Kirke, Søllerødvej 31, 2840 Holte
Pris
Gratis adgang

Heise/von Bülow Duo består af de to fremadstormende unge jazzmusikere, Mathias Heise og Pelle von Bülow. 

Mathias Heise er en prisbelønnet dansk mundharpenist og komponist. I 2012 vandt han Rødovre Musikpris, i 2013 blev han verdensmester i kromatisk jazz mundharpe ved World Hamonica Festival i Trossingen, Tyskland, i 2014 vandt han DPAs komponistkonkurrence ”Årets nye jazzstjerne” og i 2016 blev han tildelt Kronprinsparrets Stjernedryspris, der tildeles kunstneriske talenter, der står over for et internationalt gennembrud. I 2017 blev han tildelt Ben Webster-prisen, som den yngste prismodtager nogensinde.

Pelle von Bülow er, sin unge alder til trods, allerede en etableret og anerkendt guitarist på den danske jazzscene. Han har spillet med bl.a. Jesper Thilo, Rodney Green, Bernt Rosengren, Christina von Bülow m. flere. 

På programmet er både standarder og originale kompositioner af Mathias Heise.