
Summercamp for Børnekor
Kunne du tænke dig at prøve at synge i kor?
Og er du kommende 2.-4. klasses elev?
Så har vi et alletiders tilbud!
Søllerød Kirkes Korskole holder en 2 dages summercamp for sangglade drenge og piger som skal gå i 2.-4. klasse i 2023/2024.
Tid: Onsdag d. 2/8 samt torsdag d. 3/8 kl. 9-15 (uge 31)
Sted: Søllerød Kirkes sognegård
Tilmeldingsfrist: 20/6 2023, men først til mølle. Der er et loft på 30 børn.
Tilbuddet er gratis, men det forventes at man kan deltage begge dage, og tilmelding er bindende af hensyn til planlægningen.
Kor-campen ledes af Karen Ertbølle Madsen, som er konservatorieuddannet i korledelse for kammerkor og børnekor, og som til daglig leder Spirekoret og Børnekoret ved Søllerød Kirke, samt af Nicolina Sælland Kirketerp-Møller, som er rytmikpædagog og har undervist børn i sang og musik i mange år, blandt andet i musikskole-regi.
Vi skal synge sammen, lære lidt om stemmebrug, klangdannelse, hvordan man bruger kroppen når man synger, samt lære at følge en dirigent..
Der vil naturligvis også være tid til leg og hygge.
Vi sørger for lidt snacks, men I skal selv medbringe madpakke og drikkedunk.
For tilmelding eller yderligere info, kontakt Karen Ertbølle Madsen på: 40901669 eller karen.ertboelle@gmail.com