Dødsfald

Ved dødsfald kan du henvende dig til en bedemand. Bedemanden klarer alle aftaler med præst og kordegnekontor om tid og sted. Bedemanden eller du selv aftaler et tidspunkt for en samtale mellem sognepræsten og de pårørende.

Du er også velkommen til at henvende dig direkte til en af vores sognepræster.

Hvis afdøde ikke boede i sognet, men der foreligger et ønske om begravelse/bisættelse fra Søllerød Kirke, skal der foreligge særlig tilknytning. Der gælder følgende tilknytningsregler:

  • afdøde var døbt, konfirmeret eller viet i Søllerød Kirke

  • afdøde har haft bopæl i sognet

  • adøde har aktuelt nære pårørende (børn/forældre), der bor i sognet

  • afdøde har forældre, ægtefælle eller børn, der er begravet/bisat på Søllerød Kirkegård

  • der er erhvervet gravsted på Søllerød Kirkegård.

Er et af ovenstående kriterier opfyldt, men boede afdøde uden for Rudersdal Provsti, pålægges et vederlag i overensstemmelse med provstiet. Det samme gør sig gældende for ikke-medlemmer af folkekirken.

Læs mere om vederlag her

Vigtigt!!

Når du er meldt ud af folkekirken, har du ikke samme ret til kirkelig betjening som folkekirkens medlemmer. Derfor kan du normalt kun blive begravet med bistand af en præst i folkekirken, hvis du var medlem af den på dødstidspunktet. 

 

Anmodning om begravelse/ligbrænding

Fra december 2013 skal du anmode om begravelse/ligbrænding digitalt (i henhold til lov om obligatorisk digital selvbetjening). Anmodningen sendes automatisk til kirkekontoret/begravelsesmyndigheden.

Klik her for at komme til borger.dk - sundhed og sygdom

 

Kirkegården

Alle henvendelser vedrørende gravplads, gravnumre, betaling til gravsteder o.l. bedes rettet til Kirkegårdskontoret: tlf. 4611 2490 eller på mail: ruki@rudersdal.dk