Vejledning om brug af QR-koder

Følg disse skridt for at downloade og benytte QR-scanneren på din smartphone:

Iphone/ App store:

Du søger på app store efter "QR". Herefter kommer de mange forskellige app's og du kan selv vælge, hvilken app du ønsker at downloade. (De fleste er gratis)

Når du har downloadet app'en trykker du på ikonet og hvis den skulle spørge om tilladelse til at bruge dit kamera skal du acceptere dette, ellers virker app'en ikke.

Herefter bruger du appen til at gå rundt i kirken og scanne QR-koderne. Det er vigtigt, at selve koderne er inden for de felter, der vises på din telefon. Dette er afgørende for, at telefonen kan aflæse koderne og dermed få adgang til linksene. På denne måde får du adgang til en masse spændende information om kirken og genstandene i kirken.  

Når du har læst og set det du vil se på linket, så går du tilbage ved at trykke på et kryds eller en pil, alt efter hvilken app du har downloadet. På denne måde vil du være tilbage til kameraet i app'en og finde en ny QR-kode.