En døbefont er en kumme, der bruges ved barnedåb i kirken. I meget gamle dage blev barnet helt dyppet i vandet, og derfor er en gammel døbefont meget dyb. Problemet med fuld neddypning var, at om vinteren var det meget koldt, og mange små børn døde af lungebetændelse efter at været blevet neddyppet i det iskolde vand. Derfor fik kirken dispensation, og man gik over til at døbe børn med tre små håndfulde vand.

Når man bliver døbt, bliver man medlem af folkekirken og en del af den kristne tro. 

Døbefonten er hugget i granit og blev lavet i 1100-tallet. 

Dåbsfadet er fra 1640'erne og er et hollandsk messingarbejde, hvor det fremstiller syndefaldet. Syndefaldet beskrives i første Mosebog, hvor mennesket spiser et æble fra kundskabens træ og bliver smidt ud af paradis.

Dåbsfadet er ikke fremme til dagligt.

    


Dåben

Dåben er et sakramente, det vil sige en hellig handling. Ved dåben bliver man medlem af kirken. Barnet/eller den voksne bliver velsignet og får Guds løfte om, at han altid vi følge mennesket med sin kærlighed, accept, tilgivelse og velsignelse.

Dåben er ligesom et solidt fundament at stå op, så selvom man i sit liv kan blive rystet grundigt af modgang, så er Guds ord det fundament man står på, så man ikke vælter omkuld. Gud siger ”Se jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”. Det bliver sagt ved dåben og det bliver gentaget ved konfirmationen og hver søndag til gudstjeneste.

Dåben består af ord, Guds ord, og tegn nemlig vandet og korset. Vandet symboliserer at man drukner det gamle udøbte menneske og lader det ny fødte kristne menneske opstå. I gamle dage neddyppede man børn helt under vandet, så her var symbolikken meget tydelig. Man var ned under vandet og kom op af vandet. Selvom vi dag kun symbolsk hælder tre håndfulde vand på den der skal døbes, så betyder det stadig det samme. Vand symboliserer også liv og glæde.

Korset, som præsten tegner med sin finger på panden og foran hjertet, symboliserer at kristentroen er overskriften over ens liv, både for forstanden og følelserne.